Det absolut bedste et event kan få, er et loyalt publikum, som kommer tilbage hver gang. De fortæller deres venner om deres oplevelse og aktivt holder af dig og dit event. Det tager tid at opbygge et sådant publikum og mange arrangører står over for den samme udfordring: At starte fra nul.
Dit publikum ændrer sig konstant, enten internt eller eksternt. Desværre ejer du dem ikke og bestemmer ikke, hvordan de køber. Hvis du kun er afhængig af eksterne kanaler, lejer du opmærksomhed i stedet for at have den. Men der er en løsning. Du bestemmer måske ikke, hvordan de køber, men du kan lede dem hen til dine events på kanaler, hvor de allerede er til stede.
Hvis du bruger Billetto til dine events, får du også et fuldt overblik over dit publikum, så du kan forstå dem, deres præferencer og guide dem hen til dine events.
Hver deltager er en fremtidig indtægt, men hvis du ikke fanger dem, finder de noget andet. Derfor skal du være i stand til at indsamle data om dine deltagere og bruge dem til markedsføring, salg og dine næste events.
Lad være med at ghoste dit publikum, ligesom dit sidste Hinge-match; relationer skaber gentagne salg. For at fange dit publikum skal du kommunikere med dem på deres sprog og på deres platforme.
Hvis din målgruppe er mest aktiv på sociale medier, bør du også være dér, men undervurdér ikke de fysiske mediers magt. Måske fanger du opmærksomheden hos et nyt publikum.
Hvis det er for overvældende selv at skabe indhold til de sociale medier, kan du bruge Billettos funktion, Billetto Advertising. Funktionen poster for dig og bruger dine billeder og din tekst, så det eneste, du skal gøre, er at afholde et event på Billettos platform.
Hvis din målgruppe ikke er på de sociale medier og foretrækker gammeldags markedsføring som f.eks. e-mails, kan du nemt sætte dem op med Billetto, helt gratis!
Du skal bruge din målgruppe strategisk, så det betyder noget, hvornår og hvad du kommunikerer til dem. Hvis du bruger dem tidligt i dit billetsalg, vil fremdriften være større. Det er vigtigt, at dit publikum føler sig som VIP'er og det gør du ved at tilbyde dem tilbud og rabatter og tidlig adgang til billetsalget. Det kan gøres ved at tilbyde Early Bird-rabatter, 2-i-1-tilbud eller freebies som f.eks. merchandise eller drinksbilletter. Små ting vil på lang sigt gøre en stor forskel.
Dine events er kortvarige; de er hurtigt overstået, men dit publikum er langvarigt, hvis du behandler dem rigtigt. Se dit publikum som en samarbejdspartner - de vil have opmærksomhed, de vil have, at du får dem til at føle sig specielle og de vil have, at du giver dem en god oplevelse. Gør du dét, vil dit publikum blive hos dig i tykt og tyndt. Det er nemt, ikke?
Et stærkt publikum skaber forudsigelig vækst og er dit største aktiv, når du skal skabe events og sælge ud.